App download på facebook

AllUnite – App downloads

Her kan du læse historien om hvordan vi skaffede titusindevis af app-downloads for AllUnite. Vi fik deres annoncer til at performe så godt, at prisen styrtdykkede til under en 10.del!

Tilbage i 2015 ringede Kasper fra AllUnite (En app der giver 15% i fysiske butikker rundt om i landet) til os efter henvisning fra en anden af vores kunder. Efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at Nick skulle en tur til Søborg, for at snakke om hvordan vi kunne optimere deres eksisterende annoncer. Planen var at give nogle gode råd og fungere som rådgiver på sidelinjen til deres nyeste ansatte, som blandt andet skulle stå for Facebook. Deres egne annoncer var gode, men det var resultaterne ikke, de havde kørt nogle enkelte tests og gennemsnitsprisen var omkring 100 kr. pr download.

Nick tog tilbage til kontoret, og selvom vi ikke havde arbejdet med app downloads før, så gik vi metodisk til værks. Test tekster, billeder, segmenter, placeringer mm. og bliv ved til der er signifikant data på hvad der performer. Efter 2 uger var prisen nede på 8,25 kr. og vi hørte aldrig mere om den nye ansatte, der skulle stå for annoncerne internt. AllUnite begyndte at vækste voldsomt efter den dag, og vi fik et tæt samarbejde. Vi hjalp dem med at optimere app’ens delings funktion på Facebook, hvilke billede og tekst der virkede bedst ved deling, så de organiske downloads også blev udnyttet optimalt. Vi gennemgik delingslinksne for fejl og optimerede dem, så de passede perfekt til Facebook og meget mere.

App downloads er et specielt marked, som Facebook er helt perfekt til. Vi skaffede titusindevis af downloads, og det hele kulminerede i en tur til London, hvor der var linet 22 VC møder op, med nogle af branchens ’big guns’.

Det er vildt at se hvor langt AllUnite har taget det indtil nu, og det er helt sikkert et startup, der er værd at holde øje med.