Forskellen på Facebook og Instagram i din markedsføring

Forskellen på Facebook og Instagram i din markedsføring

Facebook har for nyligt lavet en undersøgelse af forskelle og ligheder mellem hvordan vi bruger Facebook og Instagram, og hvordan man kan have dette med i tankerne i sin markedsføring.

(læs mere her)

En fejl mange begår, er at poste det samme på begge platforme hele tiden. Her er det godt at kende til hvordan man bruger de to feeds forskelligt, og jeres følgere “får lidt ekstra” hvis de følger jer på begge platforme. Man kan godt poste ting fra Instagram på Facebook af og til, men generelt er det bedst at have forskelligt content på de to platforme.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der er langt flere ligheder, end der er forskelle mellem de to feeds. Men derfor kan vi stadig blive klogere på de små nuancer, man kan medtænke i sin markedsføring i de to feeds. Derfor har vi sammenfattet de mest centrale pointer fra undersøgelsen, og krydret dem lidt med nogle af vores erfaringer på de to feeds (Facebook og Instagram).

 

Om undersøgelsen:

Kort fortalt gik Facebooks undersøgelse ud på at poste de samme opslag på Facebook og Instagram, og derefter analysere hvordan de blev modtaget i de to respektive feeds, under store events som Super Bowl og Cannes Film Festival. Nedenfor sammenfatter vi nogle af de vigtigste pointer:
 

1) Privatsfære vs. offentlig sfære

Undersøgelsen viste, at folk interagerer forskelligt med samme type content:
Facebook interagerer folk mere med tætte venner og familie.
Instagram interagerer folk mere med den offentlige sfære – med offentlige personer og med virksomheder. For eksempel er folk mere tilbøjelige til at interagere med offentlige figurer som musikere, kunstnere og brands de godt kan lide på Instagram.

2) Tilfredsstillelse af emotionelle behov

Undersøgelsen kiggede også på hvilke emotionelle behov de to feeds tilfredsstiller. Resultaterne var meget ens, men der var nogle få nuanceforskelle:
Facebook er generelt lidt bedre end Instagram til at tilfredsstille vores behov for at føle os empowered (bemyndiget på dansk: altså ‘i kontrol’), samt anerkendt og forbundet med andre mennesker.
Instagram er lidt bedre end Facebook til at tilfredsstille vores behov for afslapning, sjov og inspiration. Altså en lidt mere “legende” og “eksperimenterende” platform.

3) Forskelligt content på de 2 feeds

Endelig blev der i undersøgelsen stillet skarpt på hvordan det samme content (samme tekst og billede) performer forskelligt i de to feeds (Facebook og Instagram).

Facebook er meget mere holdningsladet (opinionated) end Instagram. Der er altså et større forum for at lægge op til diskussion og debat, og at lave content hvor man tager stilling til den industri man bevæger sig i. Organiske opslag hvor man viser sit ansigt, eller giver ens kundebase chance for det samme, er mere oplagt på Facebook. Det skal selvfølgelig kun være i tråd med ens generelle branding, og man skal ikke påtage sig en holdning bare for at gøre det.

 

  • – Eksempel: Du har en webshop, der fortæller om hvad I gør for at mindske jeres CO2-aftryk og spørger jeres kunder hvad de gør, for at tænke på miljøet (hvis I har en grøn profil).
  • – Eksempel: Du sælger personlige kager til fødselsdage, bryllupper osv. Du laver et post der spørger om hvad dit audience synes om den seneste, der røg ud af den store bagedyst.
  • – Eksempel: Du har en brugerplatform hvorigennem folk kan bestille sushi fra byens bedste japanske restauranter. Du laver en lille anmeldelse af filmen ‘Jiro Dreams of Sushi’ og beder dit publikum om at komme med deres holdning om filmen.

 

… Med andre ord: På Facebook bør du lave content der er relevant for din målgruppe, og hvor du samtidig viser overfor dem at du er likeable, fordi du har en holdning til det du laver. Du opfordrer dem til at interagere, og får forhåbentlig en masse engagement (likes, kommentarer, delinger, folk der tagger deres venner) ud af det.

Instagram lægger meget mere op til at man spiller på det lækre og æstetiske grafiske indhold. Lækre billeder og videoer der taler til dine følgere bør være i fokus. Du kan også poste billeder der beskriver noget om den niche du bevæger dig i – Det vigtigste er dog at du lader billederne tale, og ikke teksten.

 

Instagram bruges generelt meget til at opdage nye nicher inden for de ting man nørder – Tænk det med i din markedsføring på denne platform, og lav noget content der er målrettet Instagram, som ikke postet på Facebook. Her er det rigtig godt at bruge nogle relevante hashtags for målgruppen (også dem der ikke allerede følger dig). Gå på derfor på opdagelse i de hashtags der trender og er generelt populære inden for din niche. Find nogle andre virksomheder i din niche eller eventuelt nogle influencers, og se hvilke hashtags de bruger.

 

Og angående det med “nicher”: Folk bruger generelt Instagram til at finde inspiration, og til at “gå på eventyr” blandt en masse flotte billeder og videoer. Kombiner denne tilgang med at bruge Instagram til at vise din virksomheds “menneskelige” ansigt med billeder fra dagligdagens små sejre. Du har chancen for at gøre din virksomhed mere “likeable”, når du giver et lidt mere intimt indblik i virksomheden – lidt ligesom “behind the scenes” dokumentarer til film og tv-serier, bortset fra at du selvfølgelig her også prøver at ramme nogen der ikke allerede er nørdede med dit brand.

 

Eksempel: Du sælger sportsartikler og -tøj. Du viser billeder af atleter i deres omklædningsrum, hvor de bruger det udstyr du sælger, og hvor det fremstår flot og lækkert.
Eksempel: Du har en webshop der sender mange små pakker ud på samlebånd. Du viser hvordan dine medarbejdere får rutineopgaven til at være en leg.
Eksempel: Du sælger dit eget produkt, og har skaffet omtale fra vloggere der bruger dit produkt. Du bruger en video (høj kvalitet) hvor de omtaler dit produkt positivt.

Hvordan skal jeg som annoncør bruge det?

For lige at opsummere en åbenlys pointe: Tekster skal være knivskarpe på Facebook, og billeder skal være endnu mere knivskarpe på Instagram. Selvfølgelig skal alt være skarpt på begge platforme, men dårlige billeder er rigtig skidt på Instagram, og dårlig tekst er rigtig skidt på Facebook.

 

Angående salgs-“funnel”.
Tænk vejen fra at man ser jeres produkt eller annonce for første gang, til at man køber, giver sit telefonnummer osv. som en “tragt” – en “funnel”.
Kort og groft fortalt, består det øverste af denne “tragt” af eksponering af jeres brand til folk og den første kontakt folk har med jer. Den midterste del af tragten er dér hvor folk der har en interesse bliver mere kloge på jer (går ind på website, klikker på annonce etc.). Den laveste del består af dem der faktisk køber, og endelig dem I formår at holde fast i.

 

Igen er begge de to feeds (i følge Facebook selv) gode til hele processen, men der er nogle nuancer:

 

– Instagram edger Facebook på branding (roughly cut):
Generelt har Instagram en lille fordel i forhold til Facebook, når det kommer til den øvre del af funnel.
Det skyldes at Instagram-feedet er lidt bedre til at skabe awareness omkring brands, og at skabe ad recall. Ad Recall: at potentielle kunder får positive asociationer og genkendelsesglæde ved at se virksomheden i feedet.

 

– Facebook edger Instagram i mid/lower funnel metrics (roughly cut):
Generelt har Facebook en lille fordel i forhold til Instagram, når det kommer til den nederste del af funnel.
På Facebook er folk generelt mere villige til at anbefale virksomheder, give anmeldelser og at vise deres præferencer tydeligt frem.

 

Hvor får jeg så konverteringerne?

I følge Facebook skulle salgs-performance være nogenlunde lige godt på begge feeds. Men man gør klogt i at tænke de små nuancer med i ens indsats på de to platforme, både organisk og i annoncer.

 

– Eksempel: Eksperimentér med at tænke specifikt over hvordan i bruger Instagram i branding-kampagner. Sørg for at branding annoncer er optimeret til Instagram.
– Eksempel: Nå ud til dem der allerede har opdaget jeres brand på Facebook. Når du har skabt genkendelsesglæden (både på Facebook og Instagram), så brug Facebook-annoncer (remarketing der blandt andet målretter folk der har engaget med dine branding-annoncer, er oplagte) til at få folk længere ned i funnel.
– Eksempel: Eksperimentér med at teste mere action/engagement-præget content på Facebook, og mere bruge Instagram til at skabe positive asociationer til jeres brand.

 

Lidt bonus-info:
Her på falderebet, er der en lille nuance i vores opfattelse af de to feeds:
Instagram-annoncer holder generelt opmærksomheden lidt længere (hvis de er gode), end tilsvarende Facebook-annoncer. De har potentialet til at skabe større “emotional reward” – og her er det nemmere at spille på de følelser dit content vækker i målgruppen. Dette er dog ikke eksklusivt for Instagram, men blot en bittelille tunge på vægtskålen.
Facebook-annoncer giver en hel del (25-36%) større emotional reward, og her kan man altså spille lidt mere på de gode argumenter og pointer. Igen er det dog ikke eksklusivt for Facebook.
Så hvordan sælger du dit produkt på de to feeds?
Facebook – beskriv hvad du laver, helt konkret, og forklar hvorfor det er vigtigt, og hvorfor det løser et problem. Vis hvad du står for som brand, og stil spørgsmål.
Instagram – giv et intimt indblik i dit brand og eksponér potentielle kunder i hvad du udretter af inspirerende ting. Skab positive asociationer til det du står for.

 

Hvis du er interesseret i at høre mere om dette, så er du velkommen til at skrive til os herunder.