spam og negative kommentarer på facebook

Sådan blokerer du ”Facebook Security” og andre spam kommentarer – En liste med 70 negative ord

Selvom men har et konge customer care team og et fantastisk produkt, så er man ikke foruden et par spam beskeder og negative kommentarer. Specielt i weekenderne kan det være svært at holde øje med det hele. Men det mest irriterende er næsten, hvis der er nogen der poster links til konkurrenten, og det får lov til at stå en hel weekend. Så har du brugt penge på at promovere din konkurrent, og det er bare ærgerligt. Vi har tilmed oplevet konkurrenter, der aktivt har opsøgt annoncer for at linke til dem selv.

Sådan beskytter du dig
Så hvad kan man så gøre? Facebook har heldigvis lavet et værktøj, hvor du kan ”black-liste” bestemte ord som ofte er associeret med en negativ kommentar. Du laver simpelthen en liste af ord som Facebook automatisk skjuler, når nogle skriver ordet på et af dine posts.

Skjul et post
Når Facebook skjuler et post, har personen der lavede kommentaren stadig mulighed for at se sin kommentar, og hans venner har også, men alle andre kan ikke se den. Det giver dig altså mulighed for at tjekke postet når du har tid, og give et svar eller slette det, alt efter hvad der giver mest mening.

Spam
En anden god grund til at bruge denne liste er at fjerne spam. Mange har prøvet at få en kommentar fra ”Facebook Security” som siger, at siden bliver lukket fordi man overtræder nogle regler – eller en privat person der tilbyder nogle virkeligt gode lån. Uanset hvad det er, så kan du sikre, at det ikke bliver vist til alle dine potentielle kunder. For selvom de fleste kan gennemskue at det bare er spam, så ser det super uprofessionelt ud.

spam-blog

 

 

Liste med gode idéer

Vi har samlet en lille liste med de mest almindelige ord, som man gerne vil have skjult indtil der er tid til at håndtere dem. Du kan se dem længere nede i dette post. Husk at kigge dem igennem og tilføj eller fjern de ord, som giver mening for din branche.

Sådan gør du

  • Gå ind på din facebookside
  • Indstillinger / Settings
  • Generelt / General
  • Sideredigering / Page moderation
  • Kopier listen herunder og sæt den ind
virker ikke, fake, falsk, falske produkter, photoshop, aliexpress, alibaba, wish, !!!, åndssvagt, lort, hackers, violate, blocking, block your account, renter, lån, har du brug for et lån, finansiering, lån penge, tilbyder dig et lån, re-confirm account, for dyrt, for høj pris, ikke billigt, køb ikke, dårlig kvalitet, dårlig marketing, dårlig markedsføring, dårlig kundeservice, dårlig service, dårlig strategi, ikke acceptabelt, dårlig handel, skidt, scam, snyd, snydt, looser, shit, ikke ægte, ikke rigtig, løgn, er forkert, pis, lort, skidt, ærgerligt, øv, et andet sted, ikke godt, clickbait, dårlig oplevelse, pas på, brug ikke, handel ikke, forretningsmetode, fik ikke mine varer, langsom levering, lusk, lusket, det med småt, fremgår ikke, svindel, useriøs, politi, intet svar, lang ekspeditionstid, intet hørt, utilfreds, notice, your account, terminated

 

Et par sidste gode råd: Shitstorm

Er man involveret i en shitstorm, så kan det være en rigtig god idé at få opdateret sit filter, så det skjuler nogle af de værste kommentarer, der er involveret i lige den sag.

Falsk positiv

Pas på du ikke bare tilføjer en masse ord i håb om at skjule alt. Du risikerer nemlig at skjule kommentarer som faktisk er positive. Eksempelvis kan det give mening at skjule ”Fuck” fordi det lyder som et negativt ord, men ofte vil specielt unge mennesker skrive ”fuck hvor er det nice!”. I dette tilfælde har du så skjult en positiv kommentar, og kommentarer er rigtig gode for dit post. Så skjul hellere lidt for lidt end for mange.